Tell Me Raven - Jørgen Johansen - Tell Me Raven

Forsiden | Præsentation | Billeder | Skibsladner | Tell me raven | Drømme | Lyrik | Kontakt mig
Tell me Raven! 

Stillehavet, 25o km nord for Vancouver i august l997. Sol og varme under den blå himmelkuppel. Havets bølger så langt som til horisonten skriver og synger det store havs sange. Bruser mod klippeblokkene og dæmpes. Som tusinde perlelyde trækker den nærmeste flade bølge sig tilbage for at komme igen og igen. Lige over stranden kredser en af Verdens største ørne, en ball eagle. På mægtige vinger svæver den i store cirkler, en dirigent med overblik. Uden mange fagter dirigerer den havets musik, som den dag var Carl Nielsens Det Uudslukkelige. 

En ravnesort fugl flyver ind under kysten. Det er ravnen, som styrer med sin spatelformede hale. Lavt flyver den. Jeg står så stille som en strandet cederstolpe og ser den stille fugl lige i øjnene. Sælsomt som den gjorde indtryk på mig. Dens svævende, værdige flugt fra havet over stranden mod cederskovene og buen til det yderste Rocky Mountains fyldte mig med undren. Som en duende-oplevelse følte jeg en rigdom, en lykke og en dyb bevidsthed om, at denne fugl vidste noget. At ravnen vidste noget universelt. Jeg måtte udbryde: " Tell me Raven ! " Den vidste noget og udtrykte det. Den udtrykte naturen som en forklarelse. Det var som om, jeg stod midt i skabelsen. Mægtig er myten om Odins ravne, Hugin og Munin. Ravnen har ofte optrådt i digtningen, hvorfor kom jeg til at forstå den dag ved havet. 

Den spanske digter Federico Garcia Lorca skrev i l93o et essay "Duendens leg og teori", som han oplæste under sit ophold i Havanna samme år. Lorca taler om duende og citerer Goethe, da han talte om Paganini: "En mystisk kraft som alle føler, og ingen filosof kan forklare. Duenden er således en kraft og ikke et arbejde, den er en kamp og ikke et begreb. Lorca fortsætter: "Jeg har hørt en gammel guitarist, en sand virtuos, bemærke : "Duenden er ikke i halsen, den klatrer op inde i dig, helt nede fra fodsålerne. Hvilket betyder, at det ikke er et spørgsmål om evne, men om sand og levende stil, med andre ord om blod, om ældgammel kultur, om skabende handling". 

Det ville være hovedløs gerning af mig at referere alt det originale og kloge, som Garcia Lorca udtrykker i sit essay. Læs det selv og bliv betaget af det. Lorca har set dybt ind i det begreb, vi uden videre kalder kunst. "Troldmanden fra Granada" er ikke troldmand. Frederico Garcia Lorca er sand kunstner. Den sande kunstner siger det , vi godt ved; men vi ved det først rigtigt, når kunstneren har udtrykt det. Kunst er et gensyn med den virkelighed, vi er i reelt og i vore drømme. Min virkelighed er den, at jeg står ved Stillehavet nord for Vancouver. Min drøm er, at jeg kan spørge ravnen om mere, når jeg blæser i min trompet, spiller musik, som spørger ravnen: "Tell me, what is eksistens, I know, you know that, "Tell me raven". 

Virkeligheden, dagen, tiden, programmet fylder os i hele vores færden; men drømmen er ud over virkeligheden, men ikke desto mindre vigtig for vor eksistens. Drømmen kan i et nu forklare os, så hverdagstankerne og de daglige handlinger i et tidløst rum bliver løftet, og hjertet står fuldt af mening. Der er kunsten. 

Det var ravnen, som bar en duende. Ravnen var helt nærværende og et med naturen, havet, himlen, lyset og universets "åndedrag". I nogle øjeblikke uden tid var jeg del af dette forunderlige, mægtige. Jeg vil sige, jeg mærkede min egen duende, et glimt af nærvær, og en kraft blev levende i min sjæl. 

Note 1: Federico Garcia Lorca: Troldmanden fra Granada. Oversat fra spansk 1984 af Peer Sibast. Note 2: Fra folkevisen " Svend Normand " 

6. "Når må jeg lade bland vin? Når må jeg vente komme din?" 
7. "Når stenen tager til at flyde, og ravnen begynder at hvidne." Du se dig om, Svend Normand! 
8. "Og aldrig flyder stenen, og aldrig hvidner ravnen." Det hvide havskum flyver ind over stranden, og du står der ved havet og trygler og bér: "Tell me raven!"



Copyright Jørgen Johansen 1999-2006